Dokumentation til indsatsteamet

Som tilskuds- og støttemodtager skal du kunne dokumentere, at du lever op til klausulerne i din aftale.

Hvis jeres aftale om økonomisk støtte eller tilskud er omfattet af arbejdsklausulen, vil din organisation eller virksomhed modtage besøg fra Københavns Kommunes eksterne indsatsteam. Indsatsteamet kan foretage et tjek af løn- og arbejdsvilkår ved både uanmeldte og aftalte besøg, og kan også tjekke en virksomheds løn- og arbejdsforhold uden at aflægge arbejdspladsen besøg.

Indsatsteamet foretager hvert år minimum 400 stikprøvekontroller hos både leverandører og modtagere af tilskud og støtte. Hvordan kontrollerne præcis foregår, kan du læse mere om her.

Hvordan dokumenterer du, at du har orden i forholdene?

Du er som støtte- og tilskudsmodtager ansvarlig for at indsatsteamet kan få den relevante dokumentation:

  • Medarbejdere skal kunne dokumentere deres identitet ved at fremvise billedlegitimation.
  • Du skal kunne henvise til den overenskomst, som du har anvendt til at fastlægge løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne.
  • Dokumentation for løn, arbejdstid og arbejdsvilkår. Det er fx (som minimum) lønsedler, e-indkomstkvitteringer, lønregnskaber og opholds- og arbejdstilladelser samt ansættelsesbeviser.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.